Vi skal fejre de bedste eksempler på sammenhængende borgerservice

0

Igennem de seneste 10 år er der foregået en gennemgribende digitalisering af en række services vendt mod danske borgere. Selvbetjeningsløsninger er vundet frem og bl.a. er mange blanketter blevet digitaliserede. Det har med rette givet Danmark en stærk placering i Europa og verden, at vi tidligt tog livtag med denne opgave i det offentlige. Men hvis vi for alvor skal høste gevinsterne, skal der skabes endnu bedre sammenhæng mellem de borgervendte services og de bagvedliggende systemer – og nu skal en ny pris, Den Offentlige Servicepris, sætte spotlight på de bedste løsninger og eksempler på, at borgernes behov sættes i højsædet.

Samarbejdspartnerne bag Den Offentlige Servicepris ønsker at sætte fokus på behovet for en fælles forståelse af og grundlag for niveauet af offentlig service. Partnerne er min egen virksomhed, SAS Institute, analysevirksomheden Wilke og konsulenthuset PA Consulting Group. Sammen skaber vi en stor benchmark-undersøgelse af serviceniveauet i en række offentlige virksomheder og organisationer og finde dem, som bedst formår at skabe et sammenhængende og letanvendeligt tilbud, der skaber tilfredshed blandt brugerne.

Fokus på værdi frem for bureaukrati

Det er her vigtigt at understrege, at de offentlige ledere bestemt ikke har en let opgave med at opdatere servicetilbuddet til den moderne borgers/virksomheds forventninger, når man tænker på de budgetmæssige og tekniske begrænsninger, mange offentlige virksomheder lider under. Desto mere grund til at fejre, når visionære offentlige organisationer lykkes med denne svære øvelse - for vi skylder vores fælles velfærdssystem, at vi bliver ved med at stræbe efter at gøre det bedre. Vi kan vist også alle blive enige om, at offentlige ansatte skal bruge mest tid på det, der giver mest værdi for borgerne og mindst på bureaukrati og teknikaliteter – og derfor skal vi finde de løsninger, som bedst tilgodeser både borgeren og de offentlige medarbejdere.

Offentlige ledere kan tilmelde deres virksomheder til et serviceeftersyn på www.offentligservicepris.dk og får en konkret benchmark-undersøgelse af virksomhedens placering i forhold til andre serviceorganer i den offentlige sektor.

Offentlig-servicepris_logo

Den 22. oktober vil vi første gang kåre en række vindere af Den Offentlige Servicepris. Men selv om vi absolut mener, at vinderne bør hædres, er det mere overordnede håb at vi via prisen får skabt opmærksomhed om og skærpet ambitionerne for, hvordan vi ønsker at betjene vores borgere samt virksomheder og hvilken oplevelse, de skal sidde tilbage med efter mødet med de offentlige services.

Jeg håber, at vi vil se rigtig mange tilmeldte og en god og relevant debat om fremtidens offentlige servicetilbud. Vi har allerede sat snakken i gang – kom og vær med på Den Offentlige Servicepris’ LinkedIn-gruppe, som du finder her.

Share

About Author

Lars Berthelsen

Sales Director Public Division, SAS Institute Denmark

I am passionate about how data and analytics can create game changing innovation in organizations. Understanding how technology, people and processes play together is key to creating a data-driven and fact-based organization. In this area my division of highly skilled people helps different organizations to realize their potential. For 9 years I have been helping our customers to solve complex business problems with state of the art technology.

Leave A Reply

Back to Top