Tænk, hvis du havde adgang til samtlige af din kommunes data – samlet ét sted! Tænk, hvis disse data var validerede og konsoliderede – og lige til at bruge! Tænk, hvis du aldrig mere skulle bøvle med besværlige udtræk og lange lister i Excel og holde styr på forskellige versioner!

Lyder det besnærende? Idéen om data warehousing er besnærende. Begrebet er ikke nyt, men opstod i begyndelsen af 1980’erne, hvor data begyndte at rulle ind fra flere og flere EDB-systemer.

Data warehouse-projektet, der udeblev
Selvom vi nu skriver 2013, og de fleste taler om Big Data, er der mange både private og offentlige virksomheder, der endnu ikke har styr på deres ”små data”. Rigtig mange kommuner får ikke nok ud af de indsigter, der ligger i deres data, fordi data ikke er let tilgængelige. Data ligger opdelt i siloer, som er begrænset af de enkelte fagsystemer, hvilket gør det vanskeligt at lave rapporter og analyser, der for alvor siger noget om kommunens produktivitet eller effektivitet, f.eks. sammenhængen mellem udgifter, aktiviteter, antal borgere etc.

Et data warehouse i en eller anden forstand er et must, hvis man er ambitiøs omkring Business Intelligence, dvs. hvis man vil levere retvisende, tidssvarende og beslutningsunderstøttende ledelsesinformation. Hvis man ikke har data liggende samlet og tilgængelige, kan man simpelthen ikke levere den information hurtigt nok og i den rette kvalitet.

Når noget lyder besnærende, er det ofte for godt til at være sandt. Jeg tror da heller ikke, at det er tilfældigt, at så forholdsvis mange danske kommuner stadigvæk ikke har kastet sig ud i at etablere data warehouses på trods af de indlysende fordele. Sandheden er nok, at data warehouse-projekter kan have en tendens til at blive meget lange og dermed besværlige og dyre, ja måske ligefrem uoverskuelige for en organisation, der ikke har til hovedopgave at beskæftige sig med data, men har andre, mere konkrete og bundne opgaver. Det kræver i hvert fald, at man med stor sikkerhed og overbevisning kan sætte ord og værdi på de fordele, man vil få ud af et data warehouse, før man går i gang med den investering i tid, ressourcer og penge, det er at etablere og vedligeholde et sådant.

Jeg tror, at ønsket om et data warehouse har ligget latent hos mange kommuner, men man har ikke ment, at det var muligt at løfte opgaven.

Datagrundlag via FLIS?
Så kom FLIS. Og med FLIS muligheden for – udover at få et ledelsesinformationssystem – også at få de underliggende data. Mange kommuner har derfor i de sidste par år sat deres lid til, at de med FLIS kunne få deres længe ventede data warehouse, men uden det besværlige, dyre projekt. Lyder det besnærende?

Idéen er i hvert fald god. Faren med FLIS er, set udefra, at data bliver skåret over for smal en læst. I og med, at projektet går ud på at skabe nogle fælleskommunale nøgletal, er der en reel fare for, at mange kommuner vil have svært ved at genkende deres egen virkelighed i de tal, de ser, og hvad værre er, at de data, man kan få ud af FLIS, ikke dækker bredt nok i kommunens lokale datagrundlag til at danne basis for reel styring og beslutningsstøtte.

SAS Kommune BI – bygget på en fælleskommunal datamodel
I SAS mener vi, at løsningen for de mange kommuner, der ikke hidtil har kunnet etablere et data warehouse, og som ikke mener, at FLIS giver dem gode nok svar på deres BI-udfordringer, hedder SAS Kommune BI.

SAS Kommune BI er ikke et data warehouse i begrebets egentlige forstand, men en mulighed for at komme hurtigt i gang med at få værdi ud af de skjulte indsigter, der ligger og venter i kommunens mange data. Vi samler kommunens data ét sted, vi klargør dem til analyse- og rapporteringsformål, og vi leverer standardledelsesinformation og et analyseværktøj, så kommunens medarbejdere selv kan arbejde videre med data.