Skærpede krav kan ses som en mulighed for liv- og pensionsbranchen

0

Af Per Helmark, Aktuar, SAS, og Kristian Juul Schomacker, Product Manager, Edlund A/S

Skærpede europæiske krav til liv- og pensionsbranchen har fået Finanstilsynet til at præcisere, hvordan hensættelsesmodellering under Solvens II skal foretages her i Danmark.

Meldingen fra Finanstilsynet er klar: Man skal lave fremregning af balancen ved brug af stokastiske scenarier for markedsrente- og gennemsnitsprodukter. Man skal simulere udviklingen i renter, obligationer, aktier mm. mange år frem i tiden, for forskellige scenarier og kombinere det med samspillet til passivsiden.

Derfor står den danske liv- og pensionsbranche nu over for at skulle planlægge ny udvikling eller indkøb af standard-beregningsløsninger. Det er pålagt alle selskaber i branchen at udarbejde en handlingsplan, som skal indsendes til Finanstilsynet, hvor det beskrives, hvordan man vil tilgå opgaven samt den forventede tidshorisont.

Grib chancen for at transformere forretningen

Den investering kan man som virksomhed tage som en – hvis ikke kærkommen, så i hvert fald oplagt – mulighed for at transformere en række nøgleprocesser, der rækker langt ind i fremtiden.

I dag er mange af processerne i solvensberegning fortsat ret håndholdte og personafhængige. I forbindelse med implementeringen af fremregning af balancen med brug af stokastiske scenarier kan man automatisere en lang række af disse beregninger og frigøre analytiske ressourcer til forretnings- og produktudvikling og hermed understøtte de parametre, der for alvor skaber værdi for kunderne. Brugt som ledelsesværktøj kan det give et stærkt beslutningsgrundlag, inklusive lønsomhedsanalyser og risikovurderinger for hele eller dele af forretningen.

Derfor har SAS og Edlund indgået et samarbejde om at skabe en færdig løsning, ACTULUS Powered by SAS, der understøtter liv- og pensionsbranchens arbejde med at leve op til de lovgivningsmæssige og funktionelle krav. Her kombineres ACTULUS’s avancerede modeller med de kendte værktøjer og brugergrænseflader fra SAS-universet, som enkelt håndterer de store datamængder, der hurtigt opstår fx pga. de mange aktivscenarier.

Få hjælp til handlingsplanen

SAS og Edlund kan indgå i sparring om udarbejdelsen af den krævede handlingsplan, herunder den tekniske løsning, projektplan, aktiviteter, forretningsafdækning, med videre.

Med den rette tilgang kan en lovpligtig opgave for branchen samtidig blive til en værdifuld transformation af forretningen.

Læs mere om den tekniske løsning.

Tags
Share

About Author

Per Helmark

I have a Master of Science in Actuarial Mathematics from the University of Copenhagen. The first 2 years of my career I worked for a Life & Pension company. Since 2010 I have worked at SAS Institute in the Insurance department. I quickly advanced to senior and chief consultant before moving into a business advisory role. I have the professional responsibility, starting from the first client meetings and workshops to the final design, implementation and delivery. When actuarial knowledge is required I’m also practically involved in the implementations. I get great recognition for my ability to build bridges between the business, IT and technology.

Leave A Reply

Back to Top