Datadrevet ledelse skal bekæmpe uønskede infektioner

0

Uønskede sygehusinfektioner er et område, som både klinikere og politikere tager meget alvorligt i Region Syddanmark. Og ikke nok med det. Regionen præsenterer nu konkrete handleplaner og udbreder et system, der styrker forebygggelse og behandling af uønskede infektioner på samtlige sygehuse i regionen ved brug af datadrevet ledelse.

Jeg har længe sagt ”Lad os bruge data aktivt og gøre det at være hospitalspatient i Danmark mere sikkert.” Derfor glædede det mig meget, da jeg i en pressemeddelelse torsdag den 24. august fra Region Syd Danmark kunne læse, at man nu laver en regional indsats imod sygehusrelaterede infektioner. En udmeldning der samme dag blev fulgt op af en artikel i Dagens Medicin. For hvad kan være mere frustrerende og belastende for patienter og ikke mindst omkostningstungt for vores samfund, når man oveni sin indlæggelse bliver belastet af en infektion, som måske kunne være undgået.

Det glæder mig også, at Region Syddanmark vælger datadrevet ledelse som middel. Det som data og avanceret analyse kan bidrage med i bekæmpelsen af utilsigtede sygehusinfektioner er at sammensætte og bruge data mere avanceret end, hvad det enkelte menneske formår. Dermed kan data pege på, hvor problemerne opstår på en mere avanceret måde, end hvad den enkelte kliniker kan se og handle på alene ud fra sin faglige viden. Data øger den samlede viden og giver flere handlemuligheder, og det øger kvaliteten og sikkerheden for patienterne.

Uønskede sygehusinfektioner skaber lidelse og koster samfundet penge

I Sverige har man fornyligt lavet en grundig undersøgelse* af, hvad infektionerne koster. Her dør hvert år 1500 mennesker af utilsigtede hospitalsinfektioner. 1500! Infektionerne koster 750.000 ekstra indlæggelsesdøgn om året, hvilket svarer til en årlig omkostning på 6,5 milliarder svenske kroner. I Danmark har man ikke så konkrete tal, men problematikken er den samme, så hvorfor lade stå til?

Jeg synes, Region Syddanmark er modige, fordi de har taget førertrøjen på i et stort samarbejde med relevante aktører for at løse eller forminske dette væsentlige problem, der skaber lidelse og kan koste menneskeliv.

Set i et endnu større perspektiv, så håber jeg, at de øvrige danske regioner vil skæve til, hvordan Region Syddanmark griber udfordringen an. Som jeg ser det, kan den nye løsning være begyndelsen til, at der skabes et nationalt klinisk redskab, der kan mere end at reagere på rapportering af hændelser retrospektivt.

Jeg glæder mig til at Region Syddanmark kommer i gang med at anvende den viden, der er til rådighed i data og får den nye viden kombineret med klinisk praksis. De næste skridt i udbredelsen af systemet er at få organiseringen og finansieringen på plads. Jo hurtigere det går, jo tidligere vil det gavne patienterne. Held og lykke.

*Kilde: https://skl.se/halsasjukvard/patientsakerhet/vardrelateradeinfektioner.746.html

Tags
Share

About Author

Morten Krogh Danielsen

I have always thought that the healthcare area is exciting. I hope that with my commitment and insight in the area I can contribute to the use of data playing an even greater role in the future. I think we must be better letting the data form the basis for our decisions, this goes for the hospital, department management and hospital staff. I have the privilege to work for SAS Institute as a Director in Advisory Services, Nordic Health Care. I am in daily contact with management and staff at hospitals in the Nordic countries. I work to help them solve their challenges to improve, for example, their patient perceived quality or patient safety in their hospital.

Leave A Reply

Back to Top