Professor Michael Porter, som er manden bag value-based health care, besøger i næste uge Danmark, hvor han holder indlæg på Danske Regioners konference om værdibaseret styring i sundhedsvæsnet. Hvis du ikke allerede er tillmeldt konferencen, vil jeg opfordre dig til at gøre det.
Jeg deltog nemlig på ICHOMS’ årlige konference i Boston i sidste uge, hvor samme tema blev diskuteret, og hvor også Porter holdt indlæg. Personligt er jeg slet ikke i tvivl om, at et værdibaseret fokus i sundhedsvæsnet er vejen frem, hvis sundhedsvæsnet skal kunne håndtere konsekvenserne af den demografiske udvikling i befolkningen og de stigende krav om høj produktivitet, effektivitet og kvalitet.
Men hvad er et sundhedsvæsen med et værdibaseret fokus, og hvordan når vi dertil?
Set fra borgernes og patienternes vinkel er det et spørgsmål om, at resultatet af en given behandling er den bedst mulige. Forventningen om dette resultat (eller ”outcome”) kan være forskellig fra person til person ud fra f.eks. sundhedstilstand samt arbejdsmæssige og sociale forhold. Denne personlige vinkel er ligeledes et af de gennemgående temaer for et værdibaseret sundhedsvæsen, hvor bl.a. opsamling af patientrapporterede oplysninger (de såkaldte PRO’er) er et centralt element. Et af tidens andre hotte emner er øget patientinvolvering, som også understøtter et værdibaseret sundhedsvæsen med mere fokus på den enkelte (mere om disse temaer i en senere blog).
Afregning baseret på outcome
Værdibaseret styring drejer sig om at koble økonomiske incitamenter til ovenstående outcome. I princippet er det at gå fra aktivitetsafregning til afregning på basis af resultater. På konferencen i Boston fortalte vores svenske naboer fra Stockholms Läns Landsting om, hvordan de er i gang med at lave afregning baseret på outcome – en tilgang, som til forveksling minder om ”bundled payments”-tilgangen, der er ved at blive bredt ud i det amerikanske sundhedsvæsen. Holger Stalberg og Per Båtelson fortalte, hvordan de inden for nogle enkelte patientgrupper afregner 90% af taksten på patientniveau og venter med de sidste 10%, til der efter en given periode er målt det relevante outcome. Har sygehuset gjort det godt, og der f.eks. ikke har været hospitalserhvervede infektioner, genindlæggelser el.lign., modtager sygehuset de sidste 10%. Har outcome være dårligt, må sygehuset nøjes med de 90%.
Data og analyse spiller en helt central rolle i value-based health care, uanset om det drejer sig om afregning, øget patient involvering, opsamling og analyse af PRO m.m., hvilket Michael Porter også understreger.
Personligt er jeg ikke i tvivl om, at value-based health care har potentialet til at transformere sundhedsvæsener globalt – også i Danmark. Der er dog flere spørgsmål, ikke mindst om der er politisk og ledelsesmæssig vilje til, at de helt nødvendige økonomiske styringsmekanismer bliver sat i spil. Det får vi måske en forsmag på den 24. november på Danske Regioners konference om værdibaseret styring – med input fra Michael Porter og vores svenske naboer.
