Mange, som arbejder inden for finansverdenen, har sikkert på et eller andet tidspunkt inden for det sidste års tid hørt om XBRL – Extensible Business Reporting Language. Et af Europaparlaments tiltag for at forhindre en gentagelse af den nuværende finanskrise, er at pengeinstitutter i EU skal aflevere en lang (meget lang) række rapporter vedrørende Kapitalkravsdirektiverne (CRD IV), og disse rapporter skal afleveres i formatet XBRL.

XBRL-kravet medfører et ret stort stykke arbejde. Taksonomien til COREP og FINREP (en del af rapporterne som hører til kapitalkravsdirektivet) består af over 6.000 XML-filer med referencer på kryds og tværs samt en Microsoft Access-database (Data Point Model eller DPM). Hvis du bruger SAS’ løsning til XBRL-rapportering, så denne information indlæst og fortolket for dig, hvilket gør processen mindre tidskrævende. Jeg vil dog stadig ikke ligefrem kalde det let.

Hvorfor skal det så egentlig afleveres i XBRL? Kan man ikke bare sende en Excel-rapport? Det giver faktisk god mening at anvende XBRL. Udover at formatet er beregnet til at blive læst af computerprogrammer (som også XML er det), kan man inde i XBRL-dokumentet angive, hvilken taksonomi det hører til. Og dermed ved modtageren, hvordan indholdet skal læses.

Det svarer lidt til, at en edderkop går rundt med et skilt på ryggen, som angiver, at den skal klassificeres ud fra ”International Code of Zoological Nomenclature” og derfor er en spindler. Hvis man modtager et Excel-regneark, hvor der står ”Antal kunder: 454.301”, så ville det jo være rart at vide hvilken definition af ”Kunde”, som er anvendt. XBRL-taksonomien løser dette problem, eller formindsker det i hvert fald betydeligt, ved at ethvert XBRL-dokument selv indeholder referencer til taksonomien og definitioner.

Fortalerne for XBRL nævner typisk også en anden fordel ved at anvende det, og det er fordelene ved at få ’tagget’ sine beløb, så de bedre kan anvendes til analyse. Udfordringen er dog at dette skal gøres gennemført, hvis det for alvor skal bidrage med værdi.

Overblik og forståelse med en model
I SAS anbefaler vi, at man opbygger en model, som kan inkorporere de nødvendige dimensioner og hierarkier fra XBRL-taksonomierne.

Det skal ikke nødvendigvis være en 1:1-implementering af taksonomien i XBRL, men når man har opbygget en model, f.eks. i SAS® Financial Management som er ideelt til formålet, kan den model så at sige bygge broen mellem medarbejdernes velkendte syn på forretningen og de hierarkier og sammenhænge, som taksonomien foreskriver. Man kan let til- og fravælge hierarkier og niveauer i sin model for at få overblik og forståelse for taksonomiens struktur, så man kan føle sig tryg og sikker på, at beløbene giver mening, når tallene skal afleveres. Selve genereringen af XBRL-dokumenterne kan ske med SAS’ XBRL-generator.

Arbejdet med XBRL og COREP, FINREP-taksonomierne kan altså være mere end blot en sur tjans, man skal igennem. Man kan rent faktisk have ro og selvtillid igennem hele processen fra kildedata til XBRL-dokumenter og opnå valideringer og konsistens i rapporterne som en naturlig del af ens dataflow - frem for sene aftentimer op imod deadline. Og så giver det god mening at aflevere med XBRL.

Er du interesseret i at gå mere i dybden med XBRL?  Så kan du læse den fulde version af artiklen, hvor jeg dykker mere ned i kernen af XBRL

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du kontate mig her: Rune.Lind@sas.com