Dieselbiler og specialepriser

0

Fordrer Facebook politisk debat? Hvilke idéer om et specifikt produkt taler folk om på internettet? Hvilket billede tegner WiFi af dine venskaber? Hvorfor køber vi dieselbiler? Og hvor i Danmark rammer blodprop i hjertet oftest? 

Anders Munk-Nielsen løb med førstepladsen og en præmie på 10.000 kr. Desuden får han fornøjelsen af at møde Jim Goodnight til en snak om dataanalyse og statistik. Her er han sammen med Jens Olivarius, som er nordisk marketingdirektør i SAS Institute.

Anders Munk-Nielsen løb med førstepladsen og en præmie på 10.000 kr. Desuden får han fornøjelsen af at møde Jim Goodnight til en snak om dataanalyse og statistik. Her er han sammen med Jens Olivarius, som er nordisk marketingdirektør i SAS Institute.

Det er meget forskellige spørgsmål at svare på. Fællesnævneren for dem er, at de er komplekse og svære spørgsmål, og at de alle ligger til grund for specialer, der kom i finalen til vores Analytics Specialepris.

For spørgsmålene blev alle besvaret med kyndig brug af statistiske metoder og grundige dataanalyser.

Det var et tæt løb og efter fem imponerende oplæg havde dommerpanelet en svær opgave i at finde en vinder. Dommerpanelet bestod af Kaare Brandt Petersen (SAS Institute), Anne Olesen (SAS Institute) og David Earle (Braintrust), og deres valg faldt på Anders Munk-Nielsen, som afleverede specialet ”Diesel cars and environmental policy” i Økonomi ved Københavns Universitet i august sidste år.

Specialet blev så godt, at han har valgt at arbejde videre med emnet i en ph.d., som handler om biler i Danmark generelt og forskellige dynamiske aspekter af bilejerskab og brug.

Alle finalisterne fik fem minutter til at præsentere deres speciale. Det var en sjov udfordring ifølge Anders.

”Først og fremmest var jeg meget overvældet over, hvor forskellige specialer, der var med i finalen! Det var super spændende at se, hvordan de andre var gået til deres konkrete problemer. Jeg synes altid det er fantastisk at lære om, hvordan andre tænker på data, og jeg tror virkelig på, at vi har meget at lære af hinanden. Man kan virkelig forstå sin egen faglighed bedre når man ser, hvordan fx ingeniører eller statskundskabere går til det.

Det var en super fed udfordring at skulle koge sit speciale så meget ned. Det var grænseoverskridende at skulle finde den ene historie, der kunne opsummere hele den lange proces på en måde, der både favnede nok af alt det arbejde, man havde lavet, men samtidig ikke gik på kompromis med, hvad man egentlig kunne konkludere ud fra sine resultater. Det var også en god måde at vurdere på, om man i sin analyse virkelig var gået efter det, som hele opgaven startede med.”

Anders var begejstret for at vinde Analytics Specialeprisen. Han synes nemlig, at dataanalyse og statistik er noget af det mest interessante, man kan kaste sig over.

”Det var en fed oplevelse, at føle at der var nogen uden for elfensbenstårnets vægge, der havde læst ens lille baby. Det er en mærkelig følelse at bruge så lang tid på at skrive noget og gå så meget i dybden med det, og så bare have en lille times forsvar og pakke det væk. Det er en fed oplevelse og meget inspirerende at tænke på, at der er mennesker ude i den virkelige verden, som rent faktisk sætter pris på de tanker man har gjort sig, og det analysearbejde, man har lavet. For hvis man skal se sandheden i øjnene, så selvom statistik og dataanalyse naturligvis er det mest spændende, der findes, så er der skræmmende mange mennesker, der ikke indser det!”

Hele Anders’ speciale kan læses her og korte resuméer af alle finalisternes specialer kan du læse her.

Share

About Author

Ane Gerken

Academic Program Manager

Ane er leder af SAS Academic Program i Danmark og Island. Hun står for servicering i forbindelse med brugen af SAS til undervisning og forskning på universiteterne, hvortil hun blandt andet udvikler uddannelsesmateriale til at komme godt i gang med at arbejde med SAS.

Leave A Reply

Back to Top