SAS Specialepris - hvad laver vinderen et år efter?

0

Jeg mødtes med sidste års vinder af SAS Specialeprisen, Anders Munk-Nielsen, for at høre lidt om, hvad han har bedrevet siden han vandt prisen sidste forår. Og hvad han tog med sig fra specialepriskonkurrencen.

Det viser sig, at han skulle have et lille venskabeligt skub til at sende sit speciale ind til konkurrencen:

En sidegevinst ved at vinde SAS Specialeprisen sidste år var at møde Jim Goodnight til en snak om datakilder og selvfølgelig dieselbiler, som Anders' speciale handlede om.

En sidegevinst ved at vinde SAS Specialeprisen sidste år var at møde Jim Goodnight til en snak om datakilder og selvfølgelig dieselbiler, som Anders' speciale handlede om.

”Jeg tænkte, at der sikkert var vildt mange spændende projekter og mit ikke var interessant nok til at blive valgt ud. Og så blev jeg overrasket over, at fokus for udvælgelsen var gode analytiske evner og ikke så meget teknik og værktøj”

Heldigvis sendte han specialet ind og han indrømmer, at det var lidt at et selvtillidsboost at gå hen og vinde konkurrencen. En sidegevinst ved at være med i konkurrencen var at blive tvunget til at se på sit projekt med nye øjne

”Vi skulle lave en 5 minutters præsentation af vores speciale, som skulle formidle den viden, vi var nået frem til til folk uden for vores egen faggruppe – det var en lærerig proces. Når man har siddet med projektet så længe, så får man et had-/kærlighedsforhold til det, så det var fedt at tage det frem på ny og male med den brede pensel”

Det hjalp ham også, da han senere skulle skrive en artikel om projektet til Børsen.

Tværfaglighed

Ud over at få muligheden for at præsentere sit eget projekt fik Anders også meget ud af at høre, hvad andre havde skrevet speciale om:

”Det kom bag på mig, hvor forskellige specialerne i konkurrencen var. Det var sjovt at høre, hvordan kvantitativ metode blev brugt i andre felter. Jeg elsker at opdage nye anvendelsesmuligheder og blev meget nysgerrig på, hvordan dataanalyse bliver brugt på DTU f.eks. Det er jo nogle helt andre datakilder, de bruger end os på Polit.”

Entusiastiske Anders kastede sig således over at hjælpe nogle venner fra DTU med et projekt efterfølgende. Det tværfaglige aspekt af specialeprisen synes han nemlig er meget givende.

”Tværfaglighed er ret svært at gå til i forhold til forskning – der findes ikke rigtig nogen steder at publicere tværfaglig forskning. Så det var interessant at møde kandidater fra andre fagdiscipliner og blive inspireret til, hvordan ens evner kan anvendes bredere end man gik og troede. ”

På den anden side af elfenbenstårnet

Anders er fortsat af det akademiske spor og skriver nu en Ph.d., så han har nydt at komme lidt ud af elfenbenstårnet, som han kalder universitetsverdenen. Han holdt indlæg til SAS Forum for en (over)fyldt sal og fik mange gode kommentarer og spørgsmål efterfølgende.

”Når man holder indlæg i akademiske sammenhænge, så tager man en rustning på og gør sig klar til at blive skudt ned. Hvis man stadig er oprejst efter sit indlæg, så er det en succes. Til SAS Forum var det et helt andet publikum og jeg skulle igen formidle mit projekt på en anden måde – her skulle jeg fortælle om ideen. Det var vildt sjov. Jeg har aldrig før holdt oplæg om strukturel økonometri og så er der nogen i salen, der rent faktisk griner og føler sig underholdt! ”

Det er en oplevelse, der giver ny entusiasme i forhold til Anders’ ønske om at forske videre efter han til september afleverer til Ph.d.-afhandling. Ved at vinde SAS Specialeprisen har han fået et skulderklap og en fornemmelse af, at hans speciale indeholder elementer, som også skaber værdi uden for elfenbenstårnet.

Og nå ja, så skulle jeg da også lige høre, hvad han havde brugt de 10.000 kr. han vandt på:

”En kafferister! Så kan jeg gå og nørde lidt med min kaffeinteresse derhjemme”

Der er deadline for indsendelse af specialer til dette års SAS Specialepris d. 1. april, så du kan stadig nå at være med. Læs mere her, hvordan du deltager i konkurrencen.

Ane

Share

About Author

Ane Gerken

Academic Program Manager

Ane er leder af SAS Academic Program i Danmark og Island. Hun står for servicering i forbindelse med brugen af SAS til undervisning og forskning på universiteterne, hvortil hun blandt andet udvikler uddannelsesmateriale til at komme godt i gang med at arbejde med SAS.

Leave A Reply

Back to Top