I den nyligt offentliggjorte aftale om regionernes økonomi for 2016 , er det aftalt, at sygehusene inden udgangen af 2019 skal udvikle redskaber ”der understøtter fælles beslutningstagen, kompetenceudvikling og systematisk anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) for tre patientgrupper…”.
Men hvorfor vente helt til 2019 med at lave systematisk anvendelse af patientrapporterede oplysninger? Set i lyset af, at Sundhedsstyrelsen allerede i februar 2015 offentliggjorde nye opfølgningsprogrammer på kræftområdet, hvor der på flere områder lægges op til brugen af PRO, virker 2019 som meget langt ude i fremtiden. Især når de nødvendige IT- og analytiske løsninger allerede er tilstede. Hvorfor vente til 2019 med at bruge patienternes oplevelse af behandlingen når det allerede i dag, som eksempelvis skrevet i Dagens Medicin, er et erkendt problemområde? Det er min klare opfattelse, at der er rigtig mange klinikere, der gerne vil i gang med at bruge PRO til gavn for den enkelte patients forløb.
Gennem de sidste 2-3 år har jeg snakket med danske, svenske og amerikanske sundhedsorganisationer, som på forskellig vis interesserer sig for eller har praktisk erfaring med brugen af PRO. Ud fra disse meget inspirerende samtaler, har jeg identificeret et antal kernefunktionaliteter for en skalerbar PRO-platform.
Det rigtige PRO-skema til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt af rette kanal
Et af de helt centrale elementer i en PRO-platform er den (semi)automatiske distribution af PRO-skemaer. Langt de fleste steder foregår dette i dag i mere eller mindre manuelle 1-1 processer, som både kan være tidskrævende og medføre risiko for, at der er patienter, der bliver glemt. En hel eller delvis automatisering af denne proces kan understøttes ved at have en tæt kobling til patienternes data fra sygehussystemerne. Men hvad er den rigtige patient? Diagnosen har selvfølgelig en relevans, men derudover kunne tidspunktet i et behandlingsforløb, type af behandling og sandsynligvis også andre demografiske data have betydning. Derudover kan der være patient præferencer ift. ad hvilken kommunikationskanal et PRO-skema skal formidles. Skal det ske via e-boks og/eller almindelig post, skal der sendes remindere via SMS eller noget helt tredie?
Understøtte høj svarfrekvens
Det er velkendt, at en af udfordringerne med at arbejde med PRO-data er en ofte relativ lav svarfrekvens på 50%-60%. Det er ligeledes et faktum, at der er en klar social slagside ift. om en patient svarer på et PRO-skema eller ej.
En PRO-platform skal derfor være i stand til ikke blot at kunne administrere udsendelsen af ”remindere” til patienter, der ikke udfylder et tilsendt PRO-skema, men også kunne håndtere specielle grupper af patienter, der med større sandsynlighed ikke udfylder PRO-skemaet. Disse patienter skal måskehåndteres helt anderledes fra starten i den måde, de bliver kontaktet på. Dynamikken i at kunne integrere evident viden om, hvad der kendetegner forskellige patientgruppers sandsynligheder for at respondere er derfor også en funktionalitet, der bør være tilstede i en PRO-platform.
Sikre at der bliver reageret på inddaterede PRO-data
Når data er blevet inddateret af patienten er det helt essentielt, at der er nogen, der reagerer på disse data – hvor det er nødvendigt. I en PRO-platform bør der dels være muligheden for at opsætte algoritmer, der kan lave farvemarkeringer af forskellige risici samt en understøttelse af, at den rigtige sundhedsfaglige person bliver notificeret, hvis der er inddaterede PRO-data, der skal reageres på. Det vil være forskelligt fra patientgruppe og kliniske afdelinger, ift. hvordan disse algoritmer og notifikationer skal defineres. En PRO-platform bør kunne håndtere dynamiske kommunikationsflows, der understøtter, at den rigtige sundhedsfaglige person bliver gjort opmærksom på relevante PRO-oplysninger, så der ikke er patienter, der bliver glemt. Uanset om den rigtige sundhedsfaglige person befinder sig indenfor eller udenfor hospitalets mure.
En skalerbar PRO-platform gør det ikke alene
En analytisk og teknologisk platform gør det ikke alene. En helt grundlæggende forudsætning for, at arbejdet med PRO kommer patienterne til gavn er, at faglige eksperter har defineret hvilke grupper af patienter, der skal have hvilke PRO-skemaer på tidspunkter i deres forløb. Det har man arbejdet på i flere år, bl.a hos ICHOM, i internationale faglige selskaber samt hos mange af kvalitetsdatabaserne både i Danmark og Sverige, hvor man efterhånden har samlet mange PRO-data på udvalgte områder.
Jeg mener således, at man allerede nu har forudsætninger for at igangsætte arbejdet med brugen af patientrapporterede oplysninger i klinisk praksis, så det kommer den enkelte patient til gode i dennes patientforløb. Så lad mig gentage spørgsmålet – hvorfor vente til 2019?
