Fem spørgsmål og svar: Intelligent forsyning

0

Michael Helveg Larsen, Relationship Manager hos SAS Institute, svarede for nylig på 5 spørgsmål  i Morgenavisen Jyllandsposten om forandringer i energisektoren og i forsyningsselskaber. Her kan du læse (eller genlæse) artiklen:

Hvilke forandringer er på vej i energisektoren og i forsyningsselskaberne?

Michael Helveg Larsen-De fleste selskaber i forsyningssektoren har deres rødder som offentlig infrastruktur. De bevæger sig som hovedregel mod en mere skarp og præcis kommunikation med deres kunder og slutbrugere. Udviklingen erofte drevet frem af konkurrence i et delvist liberaliseret marked. Samtidig er sektoren underlagt et meget stort forandringspres, fordi miljø, klima og energi står højt på befolkningens dagsorden.

Desuden er vi i gang med et skift til vedvarende energikilder. Det åbner for en række problemstillinger med at producere, transmittere og levere elektricitet. Når energiproduktionen varierer med vind og sol, får vi brug for intelligente målere og forbrugsmønstre. Det vil medføre nye prismodeller og en mere avanceret og kompleks relation til os forbrugere.

Hvor langt er Danmark i denne udvikling?

-Vi er langt og er blandt de bedste. Mange forsyningsselskaber har gennem et intelligent forsyningsnet fået en masse nye data om energiforbruget.

Det nye er, at selskaberne i mange tilfælde har et helt detaljeret billede af den enkelte kundes forbrug over tid, og det er en ny værdifuld ressource for selskaberne. Denne viden kan optimere selskabernes egen drift, vedligeholdelse og investeringer. Og denne digitale ressource har også potentiale til at ændre selskabernes relation til deres kunder og slutbrugere. Branchen opererer typisk med meget lange tidshorisonter, men på dette område ligger nogle kortsigtede gevinstmuligheder.

Forsyningsselskaberne kan udnytte potentialet i de tilgængelige informationer og accelerere udviklingen af nye forretningsmodeller.

Hvad vil den intelligente distribution betyde for investeringer i infrastrukturen?

- Det er oplagt, at forsyningsselskaber kan benytte en langt mere faktabaseret beslutningsproces med hensyn til at vedligeholde og udbygge infrastrukturen. Når man har de meget varierede og detaljerede data om elforbruget, kan man eksempelvis optimere på, hvornår man udskifter transformatorer i et område.

Man kan også langt bedre forudse udviklingen og optimere ad den vej. Der findes softwareløsninger, som kan levere den avancerede analyse og skabe disse fordele. Investeringen i den slags intelligens er minimal i forhold til, hvor meget det koster at vedligeholde og udbygge forsyningsselskabernes infrastruktur.

Vi er alle forsyningskunder. Hvad er det, vi ønsker os af forsyningsselskaberne?

-Der findes ikke ét svar på dette spørgsmål, fordi vi er forskellige som kunder. Vi har hver især vores egen kombination af ønsket om billigste pris, god rådgivning og en indsats for at skåne klima og miljø.

Forsyningsselskaberne har – på linje med mange andre store virksomheder – behov for at kende og reagere  på disse forskelle. Datakilderne er ikke kun viden om kundens forbrug. Forsyningsselskaber har mange kontaktpunkter med kunderne i form af breve, telefonkontakt, e-mail og hjemmeside. Der er tale om lavthængende frugter.

Det afgørende er viljen til at udnytte og systematisere disse data, for data er her allerede, og man kan som forsyningsselskab gå i gang med det samme.

Hvilke ledelsesinstrumenter får forsyningsselskaberne brug for?

-Konkurrencen mellem forsyningsselskaberne har ført til nogle uheldige eksempler på meget aggressive salgsfremstød i kampen om kunderne. Den bæredygtige og langsigtede måde at optimere sin kundekontakt på er at kende og forstå sin kunde bedre end de andre og derfor levere de mest attractive løsninger til den enkelte.

Tags
Share

About Author

Rikke Ørberg

Digital Marketing Specialist

Jobområde: Digital Marketing Specialist, arbejder med hjemmesider, kampagner og nyhedsbreve i den nordiske region. Er tovholder og redaktør på bloggen. Jeg skriver på bloggen, fordi: Jeg tror på, at viden skal deles. Mit bidrag til bloggen er at videreformidle gode historier og lærerige pointer, som jeg får nys om via indlæg på seminarer, kundeinterviews og kolleger. Jeg brænder for: Kommunikation, som løfter kompetencer, skaber overblik og inspirerer. At gøre det komplicerede enkelt. Digitale løsninger, som kan hjælpe danske virksomheder og organisationer med at blive mere effektive.

Leave A Reply

Back to Top