Kommunalvalg: Vi gider ikke stemme, hvis naboen er på kontanthjælp

Hvis man bruger lidt tid på sine data, kan interessante og nye sammenhænge dukke op. Her er et eksempel apropos kommunalvalget. Men det behøver bestemt ikke bare være for inspirationens skyld som i eksemplet her. Der kan ligge millioner af kroner gemt, hvis man forstår at bruge sine data.

Jeg har her arbejdet lidt med offentligt tilgængelige kommunale nøgletal fra Indenrigsministeriets hjemmeside, og der er tilsyneladende en ret klar sammenhæng mellem kommunens stemmeprocent ved seneste kommunalvalg i 2009 og kommunens andel af borgere på kontanthjælp samme år.

 

Valgdeltagelsen ved seneste kommunalvalg i 2009 pr. kommune

Stemmeprocent ved kommunalvalget 2009

Valgdeltagelsen i kommunerne ved kommunalvalget var i 2009 mellem 54,4 (København) og 81.8 (Læsø), mens stemmeprocenten var på 65,8 for hele landet. Ifølge Indenrigsministeriet var dette den laveste valgdeltagelse til kommunalvalget i over 35 år.

En normal forklaring på en lav valgdeltagelse er, at unge ikke gider stemme til kommunalvalg, hvilket selvfølgelig betyder, at der ikke er så høj en stemmeprocent ved kommunalvalg, hvis der bor mange unge i kommunen. Det støtter tallene da også, men sammenhængen mellem stemmeprocent og kontanthjælpsmodtagere er altså endnu stærkere end sammenhængen mellem stemmeprocenten og andelen af unge borgere mellem 17 og 25 år i kommunen.

Herunder ses en figur, hvor jeg har plottet sammenhængen mellem kommunens stemmeprocent ved kommunalvalget 2009 og andel af borgere på kontanthjælp i kommunen samme år. Så ud over den traditionelle forklaring med, at unge ikke stemmer til kommunalvalg, ser det ud til, at der ligeledes er en social faktor, der også er med til at afgøre stemmeprocenten.

 

Valgdeltagelse og andelen borgere på kontanthjælp

Stemmeprocent ved kommunalvalget 2009 efter kontanthjælpsmodtager

Den lineære sammenhæng er ret stærk mellem kommunens stemmeprocent ved kommunalvalget 2009 og andel af borgere på kontanthjælp i kommunen samme år (Pearsons R= -0,69). Sammenhængen mellem andelen af 17-25-årige i kommunen og den kommunale stemmeprocent samme år er lidt svagere: -0,64.

Et vist sammenfald mellem andelen af unge og andelen af kontanthjælpsmodtagere er der givetvis også tale om, måske særligt i år 2009 med finanskrise. Vi kan konstatere, at der i hvert fald er to faktorer, som kan forklare en kommunes svigtende valgdeltagelse. Den ene er andelen af unge og den anden er andelen af kontanthjælpsmodtagere.

Hvorfor det er sådan, kan denne lille analyse ikke sige noget om. Men spørgsmålet ”Hvorfor?”, som mange politikere nok stiller sig i disse dage, er et rigtig interessant spørgsmål, som man godt vil kunne besvare med de rigtige data.

Og valgdeltagelse eller kommunale kroner er i princippet det samme i denne sammenhæng. Hvis du vil vide, hvad der rører sig i din kommune, eller finde de ekstra penge, der gemmer sig i detaljen, må du have fat i data og analysere dem, så de ikke bare er data, men bliver til viden.

tags: Datavisualisering, kommuner

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <p> <pre lang="" line="" escaped="" highlight=""> <q cite=""> <strike> <strong>