Benchmarking er bedre end sit rygte

Benchmarking er et godt redskab til at skabe overblik og afdække styrker og svagheder. Og ikke mindst er det et redskab, der giver mulighed for at handle på baggrund af viden.

Benchmarking – et slidt ry
Benchmarking har været brugt i mange år som en del af New Public Management, hvor den offentlige sektor bliver målt og vejet – desværre ofte uden andet formål end at påpege manglende kvalitet eller for høje omkostninger i den ene afdeling i forhold til den anden – alt andet lige. Men som vi ved, er alt andet ikke altid lige, og denne lidt simple tilgang har været med til at give benchmarking sit lidt slidte ry blandt skoler, institutioner osv. i den offentlige sektor. Men benchmarking er bedre end sit rygte, og kan faktisk bruges rigtig konstruktivt, også på skoler og i institutioner. Benchmarking skal bruges til at skabe undring og leverer nok også den letteste adgang til nye indsigter og sammenhænge.


Benchmarking 1-2-3
Benchmarking af sammenlignelige enheder er en meget benyttet mulighed for at se, om den enkelte skole eller institution klarer sig lige så godt som naboen. Og det giver jo faktisk en god indikation af, om vi som borgere får den rigtige kvalitet for vores skat. Denne del kaldes resultatbenchmarking og fokuserer på resultater – heraf navnet. Problemet er, at her stopper benchmarkingen oftest, og faktisk er den kun lige begyndt.

En måde at håndtere ’alt andet lige’-problematikken på er at opstille rammebetingelser for eksempelvis skolerne og altså udvide resultatbenchmarkingen – altså hvilke elever, forældre, bygninger og lærerressourcer har man på skolen i forhold til andre. Dette er ikke altid en helt let øvelse, men kan bidrage til en bedre benchmarking.

En anden eller yderligere mulighed er, at eksempelvis skoleledelsen benytter benchmarkingen til at drøfte resultaterne med de enkelte skoleledere og lader benchmarkingen være udgangspunktet for en proces, der skal løfte de institutioner, der ikke klarer sig ønskeligt, op på et højere niveau. Denne del hedder procesbenchmarking.

Procesbenchmarking fører natuligt over i tredje og sidste del af benchmarkingen, nemlig handling. Resultater og processer skal nemlig gerne føre til, at god kvalitet og effektiv udførelse overføres fra institution til institution eller skole til skole. Så benchmarking, der ikke bare bliver brugt til at slå nogen i hovedet med, kan være rigtig værdifuld og en relativt enkel kilde til god information, viden og udvikling af ’næsten’ sammenlignelige enheder.


Eksempel: Benchmarking af kommunalt sygefravær i forhold til udgifter til sygedagpenge

Herunder et eksempel på benchmarking med data fra hhv. Fldnet og Danmarks Statistik. Til venstre er det fravær pr. fuldtidsbeskæftiget (kommunalt ansatte) og til højre er det udgifter til sygedagpenge pr. borger, 17-64 år, for hele kommunen (ikke kun kommunalt ansatte). I figurerne er den mørkrøde farve hhv. højt sygefravær og høje udgifter. Det er interessant, at der synes at være en modsatrettet tendens, således at kommuner, hvor de ansatte har højt sygefravær, samtidigt har lave udgifter til sygedagpenge pr. borger. En undring, der vil være interessant at forfølge for at afdække, om der findes reelle sammenhænge, eller det er mere tilfældigt.

Fravær pr. fuldtidsbeskæftiget i 2012 (målt i dagsværk), kommunalt ansatteUdgifter til sygedagpenge pr. 17-64 årig (i kr)


 

tags: kommuner

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <p> <pre lang="" line="" escaped="" highlight=""> <q cite=""> <strike> <strong>